søndag den 25. september 2011

iPad klasse

På min årgang på Ørestad gym er der 14 klasser. 2 af disse klasser er kendt som "iPad klasser" altså at de har fået udleveret iPads til skoleundervisning og eget brug. Disse 2 klasser er 1. o og 1. c. Jeg er så heldig at gå i c klassen, så jeg sidder lige nu og skriver dette på min iPad. Jeg synes personligt at det er super fedt at have den, men jeg tænker dog på, hvordan det er muligt at en skole har råd til at forsyne alle lærene, og 64 elever med iPads, nå andre ikke engang har råd til at skifte kridt tavler ud med whiteboards, eller har lofte der krakelerer. Hvordan kan det være at regeringens fordelingspolitik går ind og favoriserer hovedstadsområdet bare pga. at de har flere borgere (stemmer). Det kan da ikke være rigtigt at vores landmænd som arbejder hårdt ikke får samme retigheder, som en kontorarbejder gør, bare af den grund at de lever i to forskellige områder. I mit seneste blog indlæg talte jeg om fejlkilder i det demokratiske og dette er en så en forlængelse af det. Vi siger altid at vi bor i et velfærds samfund og det gør vi hovedsageligt os, men selv Danmark er ike perfekt.

mandag den 19. september 2011

Valg i Danmark

D. 15 september var der valg i Danmark (samme dag, som den mexikanske uafhængighedsdag). I Danmark har vi 8 partier: Dansk Folkeparti (O), De Konservative (C), Venstre (V), Liberal Alliance (I), Radikale Venstre (B), Socialdemokraterne (A), Social Folkeparti (F) og Enhedslisten (Ø). De er delt op i to blokke; Rød (Ø,F,A;B) og Blå (O,C,V,I) (socialistisk og liberalistisk/konservativt). Da de to sider er meget forskellige er der også stor opdeling mellem deres vælgere. De fleste unge stemmer rød blok, mens størstedelen af dem der har høj indkomst stemmer blå. På skolen havde vi en "valgaften" hvor vi alle var samlet for at se hvem der var vandt valget. Her var skolen virkelig opdelt i to dele, og folk for rød blok ville begynde at råbe nå deres mandater gik op og vice versa. Størstedelen af de folk, som går på mit gymnasie, er røde.
Jeg har en teori omkring hvordan det kan være. Da der er en trend om at unge mennesker burde stemme socialistisk for at få mest ud af det, er der mange der glemmer at undersøge hvad deres parti reelt står inde for. Kun en lille flok har rent faktisk undersøgt hvad det parti de stemmer på står ind for, og hvad deres meninger og holdninger er. De bygger sørger så for at der bliver bygget et hate forhold til blå blok, mens at de sætter rød blok på et pedestal... Ergo stemmer man rød blok er man sej og stemmer man blå er man et kapitalistisk svin der ikke tænker på de gamle og svage i samfundet. Jeg tror ikke kun at dette finder sted i gymnasiet, men blandt alle mennesker og grupper, altså en fejlkilde til demokrati er gruppepres og normer... nå men for at konkludere endte rød blok med at vinde og vi har fået vores første kvindelige statsminister... det er så også det eneste jeg er glad for.

søndag den 11. september 2011

Lære om DK mens at jeg var i Mex?

Far havde fødselsdag her forleden, hvor han fik i gave en bog som hedder "det danske vejr". Vi sad og talte mens Natasha kiggede i bogen og sagde i ny og næ at der var et flot billed. Det fik mig til at tænke over hvor almindelige billederne var og dog... jeg synes at den danske natur er så meget smukkere nu, end den var før jeg tog afsted. Det fik mig til at tænke over hvorfor det kan være at jeg efter Mexico værdsætter Danmark mere nu end før. En tanke førte til den næste og det gik op for mig at jeg før min tur til Mexico havde vænnet mig til tingene i Danmark og ikke lagde mærke til alle de særværdigheder, der forekommer i Danmark fra dag til dag. Så det at nyde regnvejret en sommerdag eller at bøgebladene springer ud i maj, er blevet til noget specielt for mig i stedet for hverdag. For at konkludere har lært at nyde Danmark, efter at jeg var væk fra det.

Dette gælder ikke kun indenfor vejret og naturen, men også menneskerne og deres adfær. Jeg har savnet hvordan at danskerne går hurtigt på gaden, hvordan skolerne virker og hvordan ungdomskulturen er. Jeg kan efter dette år virkelige sige: "du ved ikke hvad du har, før du mister det".

Så er jeg jo også heldig at jeg nu også kan, ved at være i Danmark, lære lidt mere om Mexico, som jeg ikke kunne se før. Mest af alt hvordan forholdene til hverdagen var derovre, specielt i skolen. Jeg har indtil videre ikke fået en eneste karakter på Ørestad gymnasium, mens at jeg første skoledag i UdeM allerede fik en test, som blev vurderet. Jeg savner faktisk meget det at jeg ikke får karakterer så ofte, da jeg nu ikke ved på hvilket niveau jeg ligger. Det motiverer mig også mere at vide, at man har gjort en flot præstation. Dog er der også dårlige sider ved at få karakterer specielt så tidligt på året. Folk er kommet fra forskellige folkeskoler og 10 klasser, så niveauet er meget variabelt fra person til person i min klasse, og de burde blive bedømt på om de er engageret og lærer de ting de burde i gymnasiet og ikke deres viden fra folkeskolen. Ihvertfald for at komme tilbage på sporet igen så er alle disse små ting, som ellers var blevet hverdag, begyndt at være det jeg savner allermest i min tilværelse.