tirsdag den 30. august 2011

YFU ES

ES=Evaluering Semenarie... eller sagt med andre ord: en weekend fyldt med samtaler, historier og sketches. Grunden til at ES finder sted, er for at alle returnees (folk som kommer hjem fra et udvekslingsophold) kan blive introduceret til hvad der gemmer sig i fremtiden for dem, og så de kan tale om hvordan det er gået. Programmet startede kl. 18:00 fredag aften (dog ankom jeg senere) og sluttede søndag eftermiddag.
Vi lavede massere af aktiviteter, såsom et kortspil hvor man, udfra det kort man trak, skulle fortælle en enten negativ, positiv eller sjov oplevelse inden for 4 forskellige kategorier (familie, skole, venner og rejser). Der blev også fremvist en del sketches om fx husbesøg, fremtidig student interview osv. Hvor de viste "worse case scenarios" såsom en familie, som stillede mærkelige spørgsmål og gav yfu'erne ALT for meget kage. Der blev også talt en del om hvordan vi kan medvirke i regionerne, til fx O-møder (orientations møder) og møder med folk som skal til at tage på udrejse.
En ting som vi blev opfodret til, var at komme til en by i Jylland kaldet Rebild, for at deltage i en 5 dages fest med kun returnees. Til Rebild fejrer de bla. 4.juli ((USA's uafhængigheds dag)De fleste udvekslings studenter tager til USA), som er verdens største uden selve USA, og i år 2011 er det 100. år siden at fejringen startede.
Om lørdagen havde vi gallafest med diplomoverrækkelser og derefter aftensmad og massere af øl. Under overrækkelsen af diplomer begyndte tårene at trille ned af kinderne på mig. Der var blevet holdt en tale og de havde efterfølgende bedt os om at lytte til en sang som muligvis ville betyde en del for os... de spillede "My way" af Frank Sinatra (http://www.youtube.com/watch?v=6E2hYDIFDIU). Hvis i lytter til teksten vil i forstå mig og hvorfor jeg brød sammen.
Alt i alt en fed weekend og ihvertfald ikke sidste gang jeg skal mødes med YFU'er

fredag den 26. august 2011

Introtur på OEG

2 en halv dag i odsherred sovende i en tipi, orienteringsløb og tilmed skubbe en 4 tons bil op ad en bakke... FEDT!!! Vi tog 7 af de 14 1g's klasser på en introtur for at lære hinanden at kende og bygge et bedre forhold i klasserne. Vi var i to forskellige lejre hvor vi skulle gå (eller sejle kano) fra den ene til den anden, som var noget specielt da vi ikke kendte vejen.
Vi ankom på skolen kl. 08:00 for at tage nogle busser vestpå, vi havde hver en bestemt bus som vi skulle ombord, da de gik til to forskellige steder. Vi var alle mødt op undtagen en person, Victor. Jeg havde heldigvis min tlf med, og har siden vi startede, samlet alles nr. ind. Vi fik fat på ham og han blev nød til at komme derover alene.
En af mine klasse kammerater kom over til mig og spurgte mig om jeg ikke så mig selv som klassens far... Jeg havde ikke tænkt på det før, men jeg har alles tlf. nr. jeg organisere alt vi laver, jeg var holdleder til idrætsdagen og jeg har det godt med alle og taler med alle. En af grundene kunne være at jeg er ældre en de fleste af dem, men jeg er dog kun den tredje ældste. Grunden tror jeg er fordi jeg har erfaret så meget i mit liv, og har lært hvordan man skal opføre sig omkring nye mennesker for at skabe tillid og en solid base. Hvis man ser tilbage på min fortid har jeg gået på i alt 4 folkeskoler, en efterskole, en mexicansk skole og nu et gymnasie, så jeg må havde lært lidt om hvordan man får nye venner.
For at vende tilbage til emnet om introturen, lavede vi super mange ting og fik et bedre forhold til hinanden i klassen.

mandag den 15. august 2011

Ørestad Gym.

Hej igen allesammen :)
Jeg er nu startet på det herlige Ørestad Gymnasium. jeg startede i fredags med introdag, som var utrolig skræmmende. Jeg troede ikke jeg kendte nogen, da jeg er en generation ældre end de fleste (hvis ikke 2), men alligevel mødte jeg nogen som gik i syvende på Zahles, da jeg gik i niende. Men for at spole tilbage, så var det en meget mærkelig fornemmelse at se alle de folk, som allerede kendte hinanden fra folkeskolen og som sad i deres grupper og snakkede, mens jeg overhovedet ikke kendte nogen. Jeg tænkte at jeg nok skulle finde nogle venner hurtigt, men alligevel fik jeg en klump i halsen. Hvis man kigger på de seneste 5 danske skoler jeg har gået på er det sku ikke gået særligt godt. Efter de mange (MANGE) klasser jeg har gået i, har det kun lykkedes mig at få 2 gode venner, og den ene var Marie Louise i 0-3 klasse.
Jeg mødte så endelig nogen jeg kendte, dog ikke særlig godt, som var 2 generationer yngre end mig og jeg tænkte at det bliver et helved i klassen med alle de små unger løbende rundt. Jeg har dog fundet ud af at folk er dejligt modne og smilende, og det mærkeligste er at jeg er den 3. ældste i klassen (altså ikke den ældste som forventet).
Udover det har jeg mange venner i 2. og 3. g som jeg taler med i fritkvarterene og efter skole så min vennekreds er stor nok til at jeg ikke bliver fanget med de samme mennesker de næste 3 år.

tirsdag den 9. august 2011

Min fætter i Danmark

Min fætter Howland kom til Danmark for en uge siden, og jeg har været sammen med ham vær dag siden da. Det er meget mærkeligt og samtidigt specielt at se ham igen.
Sidste gang han var her var i 2009, hvor han boede med os i 2 måneder. Grunden til at han kom til Danmark var pga. dødsfald i familien og at han havde brug for at komme væk for hans hverdag i familien og væk for alt der havde noget med det at gøre. Før 2009 havde jeg ikke set ham i 9 år så det var utroligt fedt at lære ham at kende.
Han er nu 26 år så der er en del aldersforskel mellem os, men alligevel kan vi føre gode samtaler og nyder hinandens selskab. Vi er bogstaveligt talt sammen 24/7 vi går tur med hunden, ser film og går i byen sammen. Normalt ville jeg blive træt af den anden person efter noget tid (som jeg nogen gange følte på eurorail, hvor jeg bare ville være alene), men jeg synes stadigvæk det er super fedt at være i hans selskab, selvom vi konstant er sammen. Jeg ved ikke om det er pga. hans attitude, eller fordi vi har så meget til fælles. Vi synger begge to, så meget ofte, når vi er udenfor, går vi og laver sange. Udover det har vi meget at snakke om, da jeg ikke rigtig kender hans side af familien (da de bor i USA) og samtidig kender han ikke rigtig min (udover min far selvfølgelig). Han er meget "laid-back", men han er også utroligt dedikeret til skolen. Det beviser de seneste 2 år ihvertfald. Efter high-school har Howie ikke rigtigt studeret eller lavet noget, ud over at socialisere og arbejde med hans musik, men efter han kom til Danmark og min far fik talt med ham om hans muligheder med universiteter, begyndte han at studere. Han har nu gennem de seneste 2 år arbejdet på højtryk med hans studier, han har ikke holdt en eneste ferie, i stedet har taget ekstra klasser i ferietiden for at blive hurtigere færdig med skolen.
Jeg er utrolig glad for at han valgte at komme til Danmark der for 2 år siden og igen her og nu, da jeg altid har følt at jeg ikke rigtig har kendt den del af familien.

Blod er tykkere en vand, og det kan man virkelig mærke at Howland lever efter.