søndag den 31. juli 2011

Paris

Åhhh Paris... jeg er blevet forelsket i den by!!! Heldigvis så jeg ikke alt der var at se da der er så meget og jeg kun var der i tre dage.
Vi startede med at ændre vores tog billetter fra Brussels da Eric (han har boet i Paris i et år, ligesom mig) gerne ville se sin kæreste, som han havde fået i løbet af året. Vi ankom til Paris og tog afsked til Eric, hvorefter mig og Carlos tog over til hostelet. Hostelet var meget specielt, ihvertfald anderledes end de forrige 3.
Det første hostel var stille og roligt, dog var der en bar og restaurant så stemningen var i top. Jeg brød mig utroligt meget om det da alle menneskerne var imødekommende og venlige.
Det andet hostel var en KATASTROFE!!! det føltes som et hospital. De ansatte var overhovedet ikke serviceminded og folkene vi boede med var virkelig respektsløse.
Det tredje hostel var et hus xD det var en ældre mand og hans teenage søn som havde et for stort hus og derfor valgte at leje nogle af værelserne ud. Det var simpelthen så hyggeligt! vi sad flere gange og talte med ejeren om hvordan det var at havde et hostel mm.
Så kommer jeg til det hostel der var i Paris. Det var utroligt komercielt. det havde en bar (der desværre lukkede kl. 01:00) og et diskotek (som var utroligt småt, alt for varmt og musikken var for lav). Det føltes virkelig som at på et hotel i sunny beach :P (et kendt rejsemål for unge der vil drikke hjernen ud), dog følte jeg mig meget sikker da for at bruge elevatoren og trapperne skal man havde et nøglekort, så der var kun folk fra hostelet på gangene.
For at vende tilbage til den originale historie, ankom mig og Carlos til hostelet (uden Eric) og checkede ind. Vi havde aftalt med Eric at vi ville mødes næste dag kl. 07:00 da hans kæreste skulle til sydfrankrig tidligt om morgenen. kl. 09:00 vækker Carlos mig og siger at kan ikke er kommet tilbage, jeg siger til ham at Eric kommer når han kommer. det samme sker kl. 10:00 hvor jeg siger til Carlos at han burde gå i seng og få sovet en times tid til og så tager vi afsted. Eric ankommer så kl. 11:00 og er pisseglad og siger han havde det super fedt og han mødte nogle venner som han var sammen med om morgenen, og at gik rundt alene i et par timer for at nyde Paris. Det blev Carlos så pissesur over at høre. Ikke fordi han var kommet for sent, men mere fordi at han hverken havde fortalt os noget, eller sagt undskyld. Han gad ikke at indrømme det, men jeg tror ærligt talt at han varpissenervøsforham (håberikanlæsedet men jeg giderikkehaatminværtsmorserdette). Carlos har virkeligt arvet den side fra sin mor, at han siger det nok ikke, menhanbekymrersigutroligtmegetforsinevennerogfamilie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar