søndag den 31. juli 2011

Planlægning af Interrail

Langt og hårdt arbejde har det været at forberede hele europa turen. De ting som skulle gøres var; tog reservationer og hosteler.
Jeg begyndte allerede at planlægge 2-3 måneder før at det hele skulle finde sted. Reservationerne var nok det sværeste da man ikke kan gøre det på en hjemmeside. Vi skulle nemlig kun reservere pladser, ikke købe billetter, så jeg gik ind og så hvilket firma der samarbejdede med interrail og skrev dem en mail med detaljer over hvilke toge vi ville bruge osv.
Mens de var igang med at gennem arbejde det og reservere pladserne, var min værtsmor utroligt bekymret for at der overhovedet ikke var fremskridt. Hun blev ved med at fortælle mig at jeg skulle tale med dem, og jeg blev meget frustreret da jeg ikke kunne få beskeden igennem til hende, at de var igang og at vi bare skulle vente. Grunden til hendes bekymring var at hendes søn, Carlos, også skulle med og forståeligt nok, hvis det ikke skulle lykkedes at få alt i orden ville hendes søn ikke havde et sted at være i 3 uger. efter nogle uger fik jeg så en mail om at alt var i orden og at de ville blive sendt til Estland, da Carlos og Eric ville tage fra Talinn til Stockholm og derefter til København og havde brug for reservationer. Billeterne ankom i Danmark. Heldigvis var der ingen problemer med at købe nye reservationer og de var næsten samme pris.
Så var der hostelerne, her skulle der reserveres og betales 10% som reservations gebyr (de blev fratrukket senere) og ligesom med togene var der kaos i Monterrey med dette af de samme grunde. Vær gang at jeg kiggede på hosteler og fandt nogle gode var de næste gang allerede blevet reserveret, så da jeg endelig havde fået tilladelse af min far kunne jeg begynde at finde hostelerne.
Alt turistinfo fandt vi på spottet. Vi spurgte receptionerne i de forskellige hosteler og så så også alt det vigtigste i de forskellige byer, i betragtning af at vi i gennemsnit kun var i hver by 2 hele dage, og vi tog ud hver aften for at tage på diskotek eller bar.

Paris

Åhhh Paris... jeg er blevet forelsket i den by!!! Heldigvis så jeg ikke alt der var at se da der er så meget og jeg kun var der i tre dage.
Vi startede med at ændre vores tog billetter fra Brussels da Eric (han har boet i Paris i et år, ligesom mig) gerne ville se sin kæreste, som han havde fået i løbet af året. Vi ankom til Paris og tog afsked til Eric, hvorefter mig og Carlos tog over til hostelet. Hostelet var meget specielt, ihvertfald anderledes end de forrige 3.
Det første hostel var stille og roligt, dog var der en bar og restaurant så stemningen var i top. Jeg brød mig utroligt meget om det da alle menneskerne var imødekommende og venlige.
Det andet hostel var en KATASTROFE!!! det føltes som et hospital. De ansatte var overhovedet ikke serviceminded og folkene vi boede med var virkelig respektsløse.
Det tredje hostel var et hus xD det var en ældre mand og hans teenage søn som havde et for stort hus og derfor valgte at leje nogle af værelserne ud. Det var simpelthen så hyggeligt! vi sad flere gange og talte med ejeren om hvordan det var at havde et hostel mm.
Så kommer jeg til det hostel der var i Paris. Det var utroligt komercielt. det havde en bar (der desværre lukkede kl. 01:00) og et diskotek (som var utroligt småt, alt for varmt og musikken var for lav). Det føltes virkelig som at på et hotel i sunny beach :P (et kendt rejsemål for unge der vil drikke hjernen ud), dog følte jeg mig meget sikker da for at bruge elevatoren og trapperne skal man havde et nøglekort, så der var kun folk fra hostelet på gangene.
For at vende tilbage til den originale historie, ankom mig og Carlos til hostelet (uden Eric) og checkede ind. Vi havde aftalt med Eric at vi ville mødes næste dag kl. 07:00 da hans kæreste skulle til sydfrankrig tidligt om morgenen. kl. 09:00 vækker Carlos mig og siger at kan ikke er kommet tilbage, jeg siger til ham at Eric kommer når han kommer. det samme sker kl. 10:00 hvor jeg siger til Carlos at han burde gå i seng og få sovet en times tid til og så tager vi afsted. Eric ankommer så kl. 11:00 og er pisseglad og siger han havde det super fedt og han mødte nogle venner som han var sammen med om morgenen, og at gik rundt alene i et par timer for at nyde Paris. Det blev Carlos så pissesur over at høre. Ikke fordi han var kommet for sent, men mere fordi at han hverken havde fortalt os noget, eller sagt undskyld. Han gad ikke at indrømme det, men jeg tror ærligt talt at han varpissenervøsforham (håberikanlæsedet men jeg giderikkehaatminværtsmorserdette). Carlos har virkeligt arvet den side fra sin mor, at han siger det nok ikke, menhanbekymrersigutroligtmegetforsinevennerogfamilie.

tirsdag den 26. juli 2011

Hjemme igen igen

Så er ligger jeg nu igen i min egen seng efter endnu et eventyr. På et helt år har jeg nået at være på et udveksling år i Mexico, været på Roskilde Festival og tage en Eurotrip med to mennesker som jeg knap kendte. Vi forlod Danmark d. 14 juli og tog til Berlin. Vi checkede ind på hostelet efter en LANG tog tur og valgte at vi ville ud i byen for at feste, da vi havde hørt at Berlin har nogle vilde fester... rygterne er sande :).
Vi forlod hostelet kl. 02:00 efter en lille lur fra kl. ca. 22:00 til 01:00, og tog metroen til en klub vi havde fået anbefalet af vores receptionist. Vi ankom kl. 03:00 og det var virkeligt et underground sted, vi skulle først ind af en gårddør og derefter ned af nogle trapper. Man fik virkeligt indtrykket af Berlins festliv. Grunden til at vi tog afsted så sent var ikke fordi vi var dovne, men rettere fordi vi havde fået af vide at festerne ikke starter før 02:00 tiden, og man gider jo aldrig at være de første. Vi endte med først at komme hjem ved 07:30 og man hvor var vi smadret!!!
Udover festerne i Berlin, var jeg utroligt skuffet... Ja Brandenburg er smuk og man får en klump i maven nå man går igennem mindemærket for de dræbte jøder, men byen er overhovedet ikke charmerende på nogen måde. Man føler at folk er ligeglade med hvordan byen ser ud.
Derefter tog vi til Amsterdam... SUPER FLOT BY!!!
dog meget kedelig :/ Alle diskotekerne og barene var alt for komercielle, der var vitterligt intet at lave efter kl. 01:00 (udover at gå rundt på red light district og se på damer xD). Hostelet var også lort så der gad man heller ikke at være. Men heldigvis tog vi på Heineken museet og Van Gogh Museet, som begge var meget interesante.
Brussels var meget smuk, men ligesom Amsterdam var der ikke meget at lave. Heldigvis var den eneste fulde dag vi var der en national dag, så der var mange fester igang. Vi mødte 2 "ældre" (35-40) par på en cafe, og de spurgte om vi ikke ville havde en rundvisning, vi sagde pænt ja og de viste os alt der var værd at se der. De inviterede og nogle øl og efter to stykker halvelitres 9% øl, var jeg gået hen og blevet beruset, så vi valgte at smutte hjemad da det på dette tidspunkt var "sent" (02:30, som åbenbart er sent i Brussels). Vi tog videre næste dag.
Jeg synes at Paris fortjener sit eget indslag, så det kommer i løbet af de næste par dage.

onsdag den 13. juli 2011

Eurorailing!

Mellem d. 14 og d. 26 er jeg på en europa tur med to Mexicanere. En af dem min værtsbror, den anden en udvekslings student som har været i Paris i et år.
De ankom allerede til Danmark d. 10 juli (som rent faktisk var før tid da der skete noget lort med togbilleterne) så jeg har de seneste dage vist dem rundt i København.
Nå ens venner fra Mexico er i Danmark kan man virkelige mærke de store forskelle mellem kulturene. Fx går de så ufatteligt langsomt!! Det er uhyggeligt. Vi kan gå på strøget med nogle af mine venner og os danskere bliver konstant nød til at stoppe op og vente på dem. Også bare attituden omkring livet er så fjern for vores. De tager alting med ro og nyder virkeligt nuet (hvis de ikke keder sig) mens at vi danskere har det med at hele tiden skal have planer og være på farten.
En ting som jeg både elsker og hader må nok være at ingen af mine venner fra danmark taler spansk, så jeg sidder ligesom en bro mellem dem og oversætter da folk tror at de taler om dem, hvis de taler et sprog de ikke forstår (det er for det meste sandt xD) men jeg føler mig virkelig som en tolk og det er lidt trist at danskerne sidder og snakker dansk mens mexicanerne snakker spansk.
Anywho, så tager vi til Berlin 0m nogle timer så det glæder jeg mig sq til!!!

Vi ses d. 26 juli Danmark!

Roskilde

Total kulturchok.... at gå fra Mexico, et sted hvor at man har en forhøjet respekt for kvinder, hvor man ikke kan være ude på gaden efter kl. 12 og alle taler spansk, til Roskilde Festival.
Jeg var jo knap nok kommet hjem før at jeg tog afsted, som sagt i tidligere blog kom jeg hjem fredag d. 24 og tog på roskilde d. 25. De ting man så der var virkelige så langt fra de ting som jeg har været vant til i Mexico, såsom kvinder der sætter sig hen i pishegnet og pisser, det ville være totalt utænkeligt derovre.
Udover det oprindelige kulturchok, gik det meget hurtigt for mig at vende mig til det, det var bare en ny type hverdag igen igen. Nå man har skiftet sin hverdag på så mange måder, som jeg har, så begynder det at blive en rutine om hvordan man tilpasser sig i de nye omgivelser og opfører sig derefter. Selfølgelig hvis at jeg tog til Kina eller lignende skulle jeg starte helt forfra med at lære og det tager selfølgelig tid, men på roskilde som ligger i danmark, hvor jeg i forstår tankegangen mere eller mindre, tager det ti minutter at komme mig over det oprindelige kulturchok. Jeg ved ikke om det er en god ting da jeg næsten aldrig får de der store øjeblikke som andre (specielt børn) får, men stadigvæk giver det mig store chancer at fordybe mig i den nye kultur og ikke fokusere alt for meget på forskellene.
Så til at vende tilbage til Roskilde, var det super fedt, specielt at arbejde der. Jeg fik utroligt meget ud af det da jeg skulle vide meget om pladsen for at svare på spørgsmål, skulle jeg jo selv finde ud af det først og det gav mig en general viden om alt på pladsen. Så mødte jeg også en del nye mennesker, som jeg stadigvæk snakker med :D
Alt i alt en fed oplevelse som jeg gerne vil opleve igen!!!

søndag den 10. juli 2011

Tilbage i Danmark

Mit første indlæg fra Danmark.
Afskeden var utrolig mærkelig, da jeg både var sindsygt glad og samtidig utrolig ked. Jeg kom til lufthavnen sammen med min familie, og de fleste af mine venner. Vi ankom meget tidligt så jeg havde tid til at sige ordentligt farvel til allesammen. Men da tiden nærmede sig og jeg blev nød til at gå gennem security, kom der en sten i maven. Jeg gik igennem security og ligesom i en film stod jeg på rulletrapperne, vendte mig om og vinkede. Det var en passende slutning til et år fyldt med latter, tårer og en masse oplevelser. Jeg græd ikke... ihvertifald ikke før jeg var kommet op i flyet mod Mexico City og var begyndt at læse et mexicansk flag som alle mine venner havde skrevet en hilsen på.
Jeg ankom til lufthavnen i Danmark og overvejede at efterlade min kuffert så jeg kunne smutte ud til min rigtige mor som ventede mindre en 100 metre fra mig, mens jeg skulle vente en halv time for at se hende :/. Jeg kom dog ud af terminalen (med kuffert) og så min mor, lillebror, storebror og papfar ventende på mig. Det var fantastisk at se dem igen.
Dagen efter var jeg smuttet ind til min far, desværre var min lillebror og papmor der ikke. Dem så jeg så lørdag d. 2. juli.
Jeg er super glad for at være hjemme, dog savner jeg min familie, alle mine venner og alle de ting som man kun finder i Mexico (såsom maden :D).
Et stort TAK til alle der har været med til at hjælpe mig med mit udvekslings år i Mexico.