mandag den 20. juni 2011

Reflektion

Så er mit år i Mexico næsten ovre, og det her bliver min sidste blog indlæg inden jeg kommer hjem. Igennem året har der været opture og nedture (dog flest opture), drama, gode venner og en helveds masse oplevelser, som jeg aldrig vil glemme. Såsom alle de forskellige steder jeg har været; Monterrey, Michoacan, DF, Yucatan, Chiapas og Oaxaca. Alle de dejlige mennesker jeg har mødt; min mor, far, søster, mormor og alle mine dejlige venner. Alle de grænse overskridende ting jeg har gjort; Sprunget fra en 7 m. høj klippeside, spist græshoppere, besteget en vulkan og overlevet usikkerheden i MTY.


Alle de her ting har været med til at jeg har haft et fantastisk år og virkelig har gjort at jeg har følt mig hjemme i det her å så fremmede land (for ikke at sige kultur).


De ting som jeg kommer til at savne ved Mexico:

Familie og venner selfølgelig, frokost som hovedmåltid, tortillas, alt andet mexicansk mad og den måde min mormor laver det, varmen (tror jeg nok, da jeg er døende lige nu), udsigten fra mit værelse over Cerro de la Silla, hjulbenene, inkøbscenterne, respekten som mænd har overfor kvinder, hvordan folk behandler dig som en nær ven efter kun 5 min, aldrig at føle sig udelukket osv. osv. osv.


De ting jeg har savnet ved Danmark:

Sikkerheden, uafhængighed (mht. transport), kulden, skolesystemet, vennerne og familie, havet, parkerne osv. osv. osv.


Jeg er virkelig blevet forbløffet over hvor hurtigt venskaber kan dannes. Idag var min sidste dag hos Programas Internacionales UdeM, og selvom jeg kun har været der i ca. 1.5 måneder sagde alle mine medarbejdere grædende farvel til mig, og sagde at jeg selfølgelig kommer og besøger dem, om de selv må betale for min flybillet.


Men for at være ærlig glæder jeg mig nu også til at komme hjem. Et af de ledende faktorer må nok være usikkerheden, selvom jeg selv syntes at det er latterligt at noget, som jeg ikke engang har indflydelse på, ville give mig lyst til at tage hjem. For nogle dage siden fandt de 34 myrdede (halshugt, hængt eller på anden måde såret) over hele byen. Det her er blevet normalt for mig at høre og det gør mig sq ærligt talt meget ked af det. Jeg vil tilbage til Danmark og ikke bekymre mig om at min vens mor, far eller dem selv blivet fanget midt i et skyderi!!


Men for at resumere mit år i 2 ord: FOR FEDT!!!!


Tak til jer allesammen for at havde givet mig så meget støtte gennem dette hårde år, og glæder mig til at se jer allesammen!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar