mandag den 13. juni 2011

Gymnasie Graduering

Jeg lovede jo at jeg ville skrive om gradueringen, hvori jeg deltog sidste torsdag.
Jeg var blevet inviteret af min kusine "Fernanda" til at tage til hendes graduering, som hendes "date". Da det var et formelt arrangement, blev jeg nød til at leje et jakkesæt og købe Fer (Fernanda) en gave.
Vi ankom til begivenheden og da alle forældrene havde sat sig ind i lokalerne, blev studenterne kaldt ind en efter en med deres partner. Studenterne gik op på en platform da deres navn blev råbt op, mens de inviterede ventede ved trappens fod på at de kom ned, Fer kom ikke ned da hun skulle. Heller ikke gangen efter.... eller derefter. Fer havde haft problemer med at betale for eventet, så det havde endt med at arrangørerne gav hende 2 billetter nogle dage inden gallafesten. Pga. dette havde der været forvirring med listen og hun blev derfor kaldt op sidst.
Da alle fra hendes klassetrin var kommet indenfor, dansede vi en sang og efterfølgende satte vi os ned ved de borde vi havde fået angivet.
Da hele årgangen havde kommet ind og danset, var det tid til en dans med mor/far. En dans hvor de graduerende danser med deres mor eller far.
Maden bestod af 3 retter. Kvaliteten var som alt andet catering mad... kedeligt, men ikke dårligt. I løbet af aftenen fik vi danset en del og vi blev hentet kl. 01:00 hvorefter vi blev kørt hjem for at skifte.
Efter en graduering er det en tradition at havde en "Torna" (afterparty). Der var en del forskellige, men den mig og Fer tog til var ude på en "quinta" (en form for sommerhus, men større), her dansede vi og havde de pissesjovt. Det endte med at vi kom hjem kl. 09:00 om morgenen.


Ps: nu er der kun 10 dage til at jeg kommer hjem :/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar