onsdag den 22. juni 2011

Sidste dag


Hvor er det kliché at på min sidste dag er det overskyet og kommer nok til at regne.

mandag den 20. juni 2011

Reflektion

Så er mit år i Mexico næsten ovre, og det her bliver min sidste blog indlæg inden jeg kommer hjem. Igennem året har der været opture og nedture (dog flest opture), drama, gode venner og en helveds masse oplevelser, som jeg aldrig vil glemme. Såsom alle de forskellige steder jeg har været; Monterrey, Michoacan, DF, Yucatan, Chiapas og Oaxaca. Alle de dejlige mennesker jeg har mødt; min mor, far, søster, mormor og alle mine dejlige venner. Alle de grænse overskridende ting jeg har gjort; Sprunget fra en 7 m. høj klippeside, spist græshoppere, besteget en vulkan og overlevet usikkerheden i MTY.


Alle de her ting har været med til at jeg har haft et fantastisk år og virkelig har gjort at jeg har følt mig hjemme i det her å så fremmede land (for ikke at sige kultur).


De ting som jeg kommer til at savne ved Mexico:

Familie og venner selfølgelig, frokost som hovedmåltid, tortillas, alt andet mexicansk mad og den måde min mormor laver det, varmen (tror jeg nok, da jeg er døende lige nu), udsigten fra mit værelse over Cerro de la Silla, hjulbenene, inkøbscenterne, respekten som mænd har overfor kvinder, hvordan folk behandler dig som en nær ven efter kun 5 min, aldrig at føle sig udelukket osv. osv. osv.


De ting jeg har savnet ved Danmark:

Sikkerheden, uafhængighed (mht. transport), kulden, skolesystemet, vennerne og familie, havet, parkerne osv. osv. osv.


Jeg er virkelig blevet forbløffet over hvor hurtigt venskaber kan dannes. Idag var min sidste dag hos Programas Internacionales UdeM, og selvom jeg kun har været der i ca. 1.5 måneder sagde alle mine medarbejdere grædende farvel til mig, og sagde at jeg selfølgelig kommer og besøger dem, om de selv må betale for min flybillet.


Men for at være ærlig glæder jeg mig nu også til at komme hjem. Et af de ledende faktorer må nok være usikkerheden, selvom jeg selv syntes at det er latterligt at noget, som jeg ikke engang har indflydelse på, ville give mig lyst til at tage hjem. For nogle dage siden fandt de 34 myrdede (halshugt, hængt eller på anden måde såret) over hele byen. Det her er blevet normalt for mig at høre og det gør mig sq ærligt talt meget ked af det. Jeg vil tilbage til Danmark og ikke bekymre mig om at min vens mor, far eller dem selv blivet fanget midt i et skyderi!!


Men for at resumere mit år i 2 ord: FOR FEDT!!!!


Tak til jer allesammen for at havde givet mig så meget støtte gennem dette hårde år, og glæder mig til at se jer allesammen!!!

onsdag den 15. juni 2011

The concept of money

En af de ting som jeg har stornydt herovre, har været at alt er ca. halvt så dyrt. En dåse cola koster 7 pesos, og i Danmark koster den ca 20 pesos. Det har betydet at alt har været en hel del billigere for mig. Dog er alt UTROLIGT dyrt for mine venner. I Danmark er gennemsnits lønnen for en der er under 18 er 80 kr. i timen (182 pesos) mens i Mexico er den helt nede på 9 kr. i timen (20 pesos). Hvis man skulle sammenligne dem ville det betyde at danskerne får 182 pesos til at købe noget der koster 20, altså forholdet er 9.1 mens mexicanerne får 20 pesos til at købe noget der koster 7 pesos, forholdet er derfor i lig med 2.9. For at sige det mere præcist tjener de unge i Danmark 3.14 gange mere end de unge mexicanere.
Min pointe med det her var for at forklare hvordan mexicanere ser på penge. Da de skal arbejde længere tid på at opnå den samme mængde som danskerne, værdsætter de dem langt mere. I mit hus fx bliver der aldrig smidt mad ud, og hvis der gør bliver min mor utrolig sur.
Jeg synes det har været dejligt at kende folk som virkelig værdsætter vær eneste mønt, da det har lært mig at være mere eftertænksom med de penge jeg tjener/modtager og ikke bare bruge dem på alt det ragelse jeg har lyst til, men mere til hvad jeg har brug for.

mandag den 13. juni 2011

Gymnasie Graduering

Jeg lovede jo at jeg ville skrive om gradueringen, hvori jeg deltog sidste torsdag.
Jeg var blevet inviteret af min kusine "Fernanda" til at tage til hendes graduering, som hendes "date". Da det var et formelt arrangement, blev jeg nød til at leje et jakkesæt og købe Fer (Fernanda) en gave.
Vi ankom til begivenheden og da alle forældrene havde sat sig ind i lokalerne, blev studenterne kaldt ind en efter en med deres partner. Studenterne gik op på en platform da deres navn blev råbt op, mens de inviterede ventede ved trappens fod på at de kom ned, Fer kom ikke ned da hun skulle. Heller ikke gangen efter.... eller derefter. Fer havde haft problemer med at betale for eventet, så det havde endt med at arrangørerne gav hende 2 billetter nogle dage inden gallafesten. Pga. dette havde der været forvirring med listen og hun blev derfor kaldt op sidst.
Da alle fra hendes klassetrin var kommet indenfor, dansede vi en sang og efterfølgende satte vi os ned ved de borde vi havde fået angivet.
Da hele årgangen havde kommet ind og danset, var det tid til en dans med mor/far. En dans hvor de graduerende danser med deres mor eller far.
Maden bestod af 3 retter. Kvaliteten var som alt andet catering mad... kedeligt, men ikke dårligt. I løbet af aftenen fik vi danset en del og vi blev hentet kl. 01:00 hvorefter vi blev kørt hjem for at skifte.
Efter en graduering er det en tradition at havde en "Torna" (afterparty). Der var en del forskellige, men den mig og Fer tog til var ude på en "quinta" (en form for sommerhus, men større), her dansede vi og havde de pissesjovt. Det endte med at vi kom hjem kl. 09:00 om morgenen.


Ps: nu er der kun 10 dage til at jeg kommer hjem :/

mandag den 6. juni 2011

Graduering

Jeg er blevet inviteret til en graduering d. 8 juni altså onsdag, så jeg skriver en blog på torsdag om hvordan de fejrer det her i forhold til danmark

Vancouver

Idag da jeg var inde hos UdeM Programas Internacionales, var der en af dem som arbejder derinde som havde fødselsdag. Vi sad allesammen inde i møde lokalet og talte om en del forskellige ting. Det emne som interesserede mig meget var at 4-5 stykker af personalet havde været på en foretningstur til Vancouver, Canada. De talte om alle de forskellige ting de havde lavet og om hvordan deres fremvisninger havde gået. De talte også om bus og tog systemer og om billetkøb. De talte om hvordan det kan være at de købte deres billet og ikke blev checket en eneste gang. Deres konklusion var at i Vancouver var det del af kulturen at staten har tillid til deres folk og alle betaler som følge af dette.


Det fik mig til at tænke om Danmark. Jeg kan huske at min far altid har fortalt mig at jeg skal købe togbillet selvom at jeg er sikker på at jeg ikke bliver checket og folk i Danmark køber normalt også deres billetter (selvfølgelig er der dem som ikke gør det). Det har forsaget at DSB ikke har så mange kontrolører i togene og specielt ikke i busserne. Jeg er i alt blevet checket i en bus 2 gange i mit liv, og jeg har taget en del buser. Det er enten det der er grunden, ellers er det at DSB ikke gider bruge penge på at hyre flere folk xD.


Da de havde talt om at tillid var der i Vancouver og det er grunden til at folk betaler, reflekterede de over Mexico. De sagde at her er det hvordan man kan slippe afsted med at betale så lidt som muligt, og derfor bliver man altid kontrolleret i togene (jeg har ikke selv taget et tog herovre, så det jeg skriver er baseret på hvad jeg hørte fra mine "kollegaer").