søndag den 13. november 2011

Kbh eller Gil

De seneste par år har jeg haft to steder at bo. Et sted hos min far og et sted hos min mor. Min far har en central lejlighed inde i KBH K, mens min mor bor oppe nordpå i Gilleleje nær vandet. Begge steder har deres fordeler, men bestemt også ulemper. Denne weekend har jeg været med min mor, og jeg føler en ro over mig lige nu, som jeg normalt ikke har. Vandet, skoven og hyggen foran en brændeovn gør virkelig noget ved mig, som er helt vildt beroligende. Dog kan jeg umuligt være her mere end en uge af gangen. Det bliver simpelthen for kedeligt. Jeg kender ingen heroppe, der er intet natteliv, udover fulde brianer, og der er langt til alt. Så er der min fars lejlighed. Jeg har venner nær, jeg har bylivet og min skole. Dog bliver det meget tungt med alle bilerne og menneskerne der går igennem byen i deres hektiske hverdag. Man mangler meget hurtigt et tidspunkt i sin dagligdag til at tage en dyb indånding og bare slappe 100% af. Jeg foretrækker absolut at bo inde i Kbh, men jeg ved ikke hvad jeg ville gøre, hvis jeg ikke havde muligheden får at få en pause fra dagligdagen og bare være.

onsdag den 2. november 2011

Journalisme

I hele mit liv har jeg altid læst aviser med tillid. Jeg har regnet dem for troværdige og reele, men det er nu gået op for mig, at dette ikke er sandt. Desværre er aviser eget af firmaer. Disse firmaer har selvfølgelig ansatte, som skal modtage løn. Den måde de sørger for at få pengene til at betale deres medarbejdere, er at få så højt et læser tal som muligt. Det gør de ved at skrive det, som folk finder interesant. Dette er grunden til, at vi næsten aldrig hører om positive ting, men derimod hører vi en masse om død og ødelæggelse. Den seneste uge har en sådan situation plaget vores familie. Det startede med, at min far satte sig i kontakt med Jyllands Posten (JP) for at få en artikel skrevet om sin nuværende situation. En journalist ved navn Birgitte Dyrekilde valgte at modtage opgaven. Min far gav en masse materiale til Dyrekilde og forventede hende at formidle historien til mindste detalje. Det valgte hun IKKE at gøre. Hun endte med at undlade en stor del af den information hun havde og opstillede derfor situationen som om min far er skyldig. Alt dette har forsaget meget stress, ikke kun for min far, men for alle i familien. Det var absolut ikke det vi havde brug for. Jeg tror at min far havde det som om, at han tog et stort skridt tilbage, i stedet for det forventede skridt frem. Han blev nok utrolig skuffet over situationen og havde forventet mere af JP. Nu da der er gået noget tid, ser han dog tilbage på det positivt. Hellere at han lagde sin tillid i en journalist nu, hvor skaden ikke er så stor, end senere hvor der kunne havde været langt større konsekvenser. Han bliver ved med at sige til mig, at jeg ikke skal gøre den samme fejl som ham. Og til det har jeg kun en ting at sige: won't do :)

søndag den 30. oktober 2011

Alene Hjemme

Jeg har nu længe overvejet at flytte hjemmefra, men efter mange samtaler med far, blev vi enige om, at jeg ikke var parat til det. Jeg har selv været meget i tvivl, men jeg var så heldig at have muligheden for at prøve det i efterårsferien. Jeg boede med en af min fars venners søn Ilya i 7 dage og derefter 2 dage alene. Mine pligter var simple, sørg for der var rent, gå tur med hunden og selvfølgelig at forsørge mig selv og Ilya med et budget på 1000 kr. Jeg sagde farvel til far, Natasha og Phillip lørdag morgen. Ilya havde allerede været der i nogle uger, så jeg kendte ham rimeligt godt på det tidspunkt. Jeg sørgede for mad de første par dage med en STOR lasagne og i løbet af ugen, var det for det meste mig der kokkererede, da Ilya skulle på arbejde i hverdagene. Han spiste på arbejdet, så det gjorde det lidt nemmere med frokost. Han lavede også aftensmad en dag, hvor jeg lærte en lækker nem ret. Ift. hunden gik jeg mest med ham, men Ilya var også flink til at hjælpe til, specielt om aftenen hvis jeg var taget i byen. Det hele gik fantastisk, og det fik mig til at indse at bo alene ikke ville være det fedeste, men i stedet med en værelses kammerat. Ikke at jeg tror at jeg ikke ville kunne, men at det er hyggeligere (og nemmere for den sags skyld). Jeg er dog bekymret for at denne person ikke vil være ligesom Ilya, men uansvarlig og efterlade mig med alt det tunge stof, såsom regninger, madlavning og rengøring. Når jeg flytter hjemmefra (forhåbentligt snart) er der mange ting jeg skal have sørget for, fx at finde en god værelses kammerat og nogle samtaler med banken omkring regninger og lign. som jeg ikke har styr på.

mandag den 10. oktober 2011

Forskellen mellem karaktergivning

Jeg kan stadigvæk huske min første dag i skole i Mexico, det startede hårdt ud med en fysik prøve. Dagen efter endnu en og endnu en og endnu en... de blev selvfølgelig alle sammen vurderet og givet karakterer. Det var så ekstremt at vi fik vist vores karakterer hver måned på en storskærm (i hvert fag), så vi kunne se hvad vi ikke havde afleveret, og hvad vi havde fået i de individuelle opgaver. Det var utroligt belastende at altid få at vide hvor enten god eller dårlig man var, og der var flere der skammede sig over det. Set fra en anden vinkel var det fedt at vide hvor man stod i de forskellige fag og hvor man skulle arbejde hårdere.
Nu er jeg jo kommet tilbage til Danmark og startet i gymnasiet, og selvfølgelig skal jeg have vent op og ned på min verden... igen. For at sige det kort har jeg kun, indtil videre, fået vurderet 2 ting i løbet af ca. 2 måneder!! Det er virkelig irriterende på mange måder, at jeg ikke har nogen ide om hvorvidt det går godt eller dårligt. Jeg regner absolut med at det går godt, da jeg har afleveret alt til tiden, og gjort meget ud af mit arbejde, men man er overhovedet ikke sikker på det. Dog kan jeg godt se de gode ting ved det. For det første tager det meget stress af dem som har problemer i skolen, men stadigvæk burde de i det mindste få en vurdering omkring deres standpunkt indtil videre. Det kan da ikke være rigtigt at de (når jeg siger de er det fordi jeg regner med at jeg har det fint) skal vandre i blinde!! Men på den anden side er det også fedt at alt ikke handler om hvem har fået de bedste karakterer og hvem der har de laveste, det giver et mere afslappet miljø i klassen.
Mit forslag til hvordan det "burde" være, er at ALLE opgave afleveringer skal gives karakter, men at det kun er det individuelle menneske der har mulighed for at se dem. Det ville hjælpe folk med at vurdere sig selv, og hvor man burde forsøge at udvikle sig. Dog skal det ikke være sådan at vi får karakterer for ALT. Dette skaber et utroligt højt pres for individet, som også har andre ting at tænke på såsom sit social liv osv.

Jeg prøver noget som jeg ikke har prøvet før, men jeg vil gerne starte en diskussion med dem som læser min blog, så hvis i vil fortælle jeres mening ville det være fedt :D

tirsdag den 4. oktober 2011

Forventningerne man havde.

Idag var jeg på det vi kalder et husbesøg. Et husbesøg er når 2 frivillige tager ud og taler med en fremtidig udvekslingsstudent og hans forventninger. Disse besøg er meget forskellige fra hus til hus. Nogle gange taler studenten konstant, men for det meste er det moderen der taler. Det var det også i dette tilfælde, så det var svært for os at få hendes søn til at sige noget, men ud fra de få ting han sagde og hans velformulerede ansøgning, kunne vi mere eller mindre vurdere, hvad han regnede med at få ud af sit udvekslingsår.
Det fik mig til at tænke på min egen forberedelses periode, og hvordan alting var så surealistisk. Jeg kan dog også huske, hvordan jeg blev stilt spørgsmål af YFU'ere om mine forventninger, og hvordan jeg svarede med klichéerne såsom "regner med at blive mere moden" og "at være mere åben som menneske". Nu hvor jeg kigger tilbage, ved jeg faktisk ikke hvad mine forventninger var. Jeg tror bare at jeg sagde de ting jeg gjorde for at virke som en god person at sende afsted. Men gør vi også det i hverdagen? Siger vi ting som vi ikke mener for at virke "bedre" i andres øjne? eller gør vi det fordi vi gerne vil mene det og at vi derfor (prøver at) lyve(r) overfor os selv?
Så kan man jo også spørge sig selv om det er en god eller dårlig ting. Hvis man netop går ind og laver disse løgne for ikke bare at virke som noget man ikke er, men i stedet for gør dem for at overbevise sig selv om noget og deraf forandre sig selv (til det bedre) ville jeg sige at det er en god ting. Men hvis man så går ind og netop ikke har intentioner om at gøre noget ved det man siger, så er det absolut en dårlig ting... eller er det? burde det overhovedet være nødvendigt med de små hvide løgne om sig selv? Hvordan kan det være at vores samfund presser en til at fremstille sig som en bedre person i fx ansøgninger eller lign.

søndag den 25. september 2011

iPad klasse

På min årgang på Ørestad gym er der 14 klasser. 2 af disse klasser er kendt som "iPad klasser" altså at de har fået udleveret iPads til skoleundervisning og eget brug. Disse 2 klasser er 1. o og 1. c. Jeg er så heldig at gå i c klassen, så jeg sidder lige nu og skriver dette på min iPad. Jeg synes personligt at det er super fedt at have den, men jeg tænker dog på, hvordan det er muligt at en skole har råd til at forsyne alle lærene, og 64 elever med iPads, nå andre ikke engang har råd til at skifte kridt tavler ud med whiteboards, eller har lofte der krakelerer. Hvordan kan det være at regeringens fordelingspolitik går ind og favoriserer hovedstadsområdet bare pga. at de har flere borgere (stemmer). Det kan da ikke være rigtigt at vores landmænd som arbejder hårdt ikke får samme retigheder, som en kontorarbejder gør, bare af den grund at de lever i to forskellige områder. I mit seneste blog indlæg talte jeg om fejlkilder i det demokratiske og dette er en så en forlængelse af det. Vi siger altid at vi bor i et velfærds samfund og det gør vi hovedsageligt os, men selv Danmark er ike perfekt.

mandag den 19. september 2011

Valg i Danmark

D. 15 september var der valg i Danmark (samme dag, som den mexikanske uafhængighedsdag). I Danmark har vi 8 partier: Dansk Folkeparti (O), De Konservative (C), Venstre (V), Liberal Alliance (I), Radikale Venstre (B), Socialdemokraterne (A), Social Folkeparti (F) og Enhedslisten (Ø). De er delt op i to blokke; Rød (Ø,F,A;B) og Blå (O,C,V,I) (socialistisk og liberalistisk/konservativt). Da de to sider er meget forskellige er der også stor opdeling mellem deres vælgere. De fleste unge stemmer rød blok, mens størstedelen af dem der har høj indkomst stemmer blå. På skolen havde vi en "valgaften" hvor vi alle var samlet for at se hvem der var vandt valget. Her var skolen virkelig opdelt i to dele, og folk for rød blok ville begynde at råbe nå deres mandater gik op og vice versa. Størstedelen af de folk, som går på mit gymnasie, er røde.
Jeg har en teori omkring hvordan det kan være. Da der er en trend om at unge mennesker burde stemme socialistisk for at få mest ud af det, er der mange der glemmer at undersøge hvad deres parti reelt står inde for. Kun en lille flok har rent faktisk undersøgt hvad det parti de stemmer på står ind for, og hvad deres meninger og holdninger er. De bygger sørger så for at der bliver bygget et hate forhold til blå blok, mens at de sætter rød blok på et pedestal... Ergo stemmer man rød blok er man sej og stemmer man blå er man et kapitalistisk svin der ikke tænker på de gamle og svage i samfundet. Jeg tror ikke kun at dette finder sted i gymnasiet, men blandt alle mennesker og grupper, altså en fejlkilde til demokrati er gruppepres og normer... nå men for at konkludere endte rød blok med at vinde og vi har fået vores første kvindelige statsminister... det er så også det eneste jeg er glad for.

søndag den 11. september 2011

Lære om DK mens at jeg var i Mex?

Far havde fødselsdag her forleden, hvor han fik i gave en bog som hedder "det danske vejr". Vi sad og talte mens Natasha kiggede i bogen og sagde i ny og næ at der var et flot billed. Det fik mig til at tænke over hvor almindelige billederne var og dog... jeg synes at den danske natur er så meget smukkere nu, end den var før jeg tog afsted. Det fik mig til at tænke over hvorfor det kan være at jeg efter Mexico værdsætter Danmark mere nu end før. En tanke førte til den næste og det gik op for mig at jeg før min tur til Mexico havde vænnet mig til tingene i Danmark og ikke lagde mærke til alle de særværdigheder, der forekommer i Danmark fra dag til dag. Så det at nyde regnvejret en sommerdag eller at bøgebladene springer ud i maj, er blevet til noget specielt for mig i stedet for hverdag. For at konkludere har lært at nyde Danmark, efter at jeg var væk fra det.

Dette gælder ikke kun indenfor vejret og naturen, men også menneskerne og deres adfær. Jeg har savnet hvordan at danskerne går hurtigt på gaden, hvordan skolerne virker og hvordan ungdomskulturen er. Jeg kan efter dette år virkelige sige: "du ved ikke hvad du har, før du mister det".

Så er jeg jo også heldig at jeg nu også kan, ved at være i Danmark, lære lidt mere om Mexico, som jeg ikke kunne se før. Mest af alt hvordan forholdene til hverdagen var derovre, specielt i skolen. Jeg har indtil videre ikke fået en eneste karakter på Ørestad gymnasium, mens at jeg første skoledag i UdeM allerede fik en test, som blev vurderet. Jeg savner faktisk meget det at jeg ikke får karakterer så ofte, da jeg nu ikke ved på hvilket niveau jeg ligger. Det motiverer mig også mere at vide, at man har gjort en flot præstation. Dog er der også dårlige sider ved at få karakterer specielt så tidligt på året. Folk er kommet fra forskellige folkeskoler og 10 klasser, så niveauet er meget variabelt fra person til person i min klasse, og de burde blive bedømt på om de er engageret og lærer de ting de burde i gymnasiet og ikke deres viden fra folkeskolen. Ihvertfald for at komme tilbage på sporet igen så er alle disse små ting, som ellers var blevet hverdag, begyndt at være det jeg savner allermest i min tilværelse.

tirsdag den 30. august 2011

YFU ES

ES=Evaluering Semenarie... eller sagt med andre ord: en weekend fyldt med samtaler, historier og sketches. Grunden til at ES finder sted, er for at alle returnees (folk som kommer hjem fra et udvekslingsophold) kan blive introduceret til hvad der gemmer sig i fremtiden for dem, og så de kan tale om hvordan det er gået. Programmet startede kl. 18:00 fredag aften (dog ankom jeg senere) og sluttede søndag eftermiddag.
Vi lavede massere af aktiviteter, såsom et kortspil hvor man, udfra det kort man trak, skulle fortælle en enten negativ, positiv eller sjov oplevelse inden for 4 forskellige kategorier (familie, skole, venner og rejser). Der blev også fremvist en del sketches om fx husbesøg, fremtidig student interview osv. Hvor de viste "worse case scenarios" såsom en familie, som stillede mærkelige spørgsmål og gav yfu'erne ALT for meget kage. Der blev også talt en del om hvordan vi kan medvirke i regionerne, til fx O-møder (orientations møder) og møder med folk som skal til at tage på udrejse.
En ting som vi blev opfodret til, var at komme til en by i Jylland kaldet Rebild, for at deltage i en 5 dages fest med kun returnees. Til Rebild fejrer de bla. 4.juli ((USA's uafhængigheds dag)De fleste udvekslings studenter tager til USA), som er verdens største uden selve USA, og i år 2011 er det 100. år siden at fejringen startede.
Om lørdagen havde vi gallafest med diplomoverrækkelser og derefter aftensmad og massere af øl. Under overrækkelsen af diplomer begyndte tårene at trille ned af kinderne på mig. Der var blevet holdt en tale og de havde efterfølgende bedt os om at lytte til en sang som muligvis ville betyde en del for os... de spillede "My way" af Frank Sinatra (http://www.youtube.com/watch?v=6E2hYDIFDIU). Hvis i lytter til teksten vil i forstå mig og hvorfor jeg brød sammen.
Alt i alt en fed weekend og ihvertfald ikke sidste gang jeg skal mødes med YFU'er

fredag den 26. august 2011

Introtur på OEG

2 en halv dag i odsherred sovende i en tipi, orienteringsløb og tilmed skubbe en 4 tons bil op ad en bakke... FEDT!!! Vi tog 7 af de 14 1g's klasser på en introtur for at lære hinanden at kende og bygge et bedre forhold i klasserne. Vi var i to forskellige lejre hvor vi skulle gå (eller sejle kano) fra den ene til den anden, som var noget specielt da vi ikke kendte vejen.
Vi ankom på skolen kl. 08:00 for at tage nogle busser vestpå, vi havde hver en bestemt bus som vi skulle ombord, da de gik til to forskellige steder. Vi var alle mødt op undtagen en person, Victor. Jeg havde heldigvis min tlf med, og har siden vi startede, samlet alles nr. ind. Vi fik fat på ham og han blev nød til at komme derover alene.
En af mine klasse kammerater kom over til mig og spurgte mig om jeg ikke så mig selv som klassens far... Jeg havde ikke tænkt på det før, men jeg har alles tlf. nr. jeg organisere alt vi laver, jeg var holdleder til idrætsdagen og jeg har det godt med alle og taler med alle. En af grundene kunne være at jeg er ældre en de fleste af dem, men jeg er dog kun den tredje ældste. Grunden tror jeg er fordi jeg har erfaret så meget i mit liv, og har lært hvordan man skal opføre sig omkring nye mennesker for at skabe tillid og en solid base. Hvis man ser tilbage på min fortid har jeg gået på i alt 4 folkeskoler, en efterskole, en mexicansk skole og nu et gymnasie, så jeg må havde lært lidt om hvordan man får nye venner.
For at vende tilbage til emnet om introturen, lavede vi super mange ting og fik et bedre forhold til hinanden i klassen.

mandag den 15. august 2011

Ørestad Gym.

Hej igen allesammen :)
Jeg er nu startet på det herlige Ørestad Gymnasium. jeg startede i fredags med introdag, som var utrolig skræmmende. Jeg troede ikke jeg kendte nogen, da jeg er en generation ældre end de fleste (hvis ikke 2), men alligevel mødte jeg nogen som gik i syvende på Zahles, da jeg gik i niende. Men for at spole tilbage, så var det en meget mærkelig fornemmelse at se alle de folk, som allerede kendte hinanden fra folkeskolen og som sad i deres grupper og snakkede, mens jeg overhovedet ikke kendte nogen. Jeg tænkte at jeg nok skulle finde nogle venner hurtigt, men alligevel fik jeg en klump i halsen. Hvis man kigger på de seneste 5 danske skoler jeg har gået på er det sku ikke gået særligt godt. Efter de mange (MANGE) klasser jeg har gået i, har det kun lykkedes mig at få 2 gode venner, og den ene var Marie Louise i 0-3 klasse.
Jeg mødte så endelig nogen jeg kendte, dog ikke særlig godt, som var 2 generationer yngre end mig og jeg tænkte at det bliver et helved i klassen med alle de små unger løbende rundt. Jeg har dog fundet ud af at folk er dejligt modne og smilende, og det mærkeligste er at jeg er den 3. ældste i klassen (altså ikke den ældste som forventet).
Udover det har jeg mange venner i 2. og 3. g som jeg taler med i fritkvarterene og efter skole så min vennekreds er stor nok til at jeg ikke bliver fanget med de samme mennesker de næste 3 år.

tirsdag den 9. august 2011

Min fætter i Danmark

Min fætter Howland kom til Danmark for en uge siden, og jeg har været sammen med ham vær dag siden da. Det er meget mærkeligt og samtidigt specielt at se ham igen.
Sidste gang han var her var i 2009, hvor han boede med os i 2 måneder. Grunden til at han kom til Danmark var pga. dødsfald i familien og at han havde brug for at komme væk for hans hverdag i familien og væk for alt der havde noget med det at gøre. Før 2009 havde jeg ikke set ham i 9 år så det var utroligt fedt at lære ham at kende.
Han er nu 26 år så der er en del aldersforskel mellem os, men alligevel kan vi føre gode samtaler og nyder hinandens selskab. Vi er bogstaveligt talt sammen 24/7 vi går tur med hunden, ser film og går i byen sammen. Normalt ville jeg blive træt af den anden person efter noget tid (som jeg nogen gange følte på eurorail, hvor jeg bare ville være alene), men jeg synes stadigvæk det er super fedt at være i hans selskab, selvom vi konstant er sammen. Jeg ved ikke om det er pga. hans attitude, eller fordi vi har så meget til fælles. Vi synger begge to, så meget ofte, når vi er udenfor, går vi og laver sange. Udover det har vi meget at snakke om, da jeg ikke rigtig kender hans side af familien (da de bor i USA) og samtidig kender han ikke rigtig min (udover min far selvfølgelig). Han er meget "laid-back", men han er også utroligt dedikeret til skolen. Det beviser de seneste 2 år ihvertfald. Efter high-school har Howie ikke rigtigt studeret eller lavet noget, ud over at socialisere og arbejde med hans musik, men efter han kom til Danmark og min far fik talt med ham om hans muligheder med universiteter, begyndte han at studere. Han har nu gennem de seneste 2 år arbejdet på højtryk med hans studier, han har ikke holdt en eneste ferie, i stedet har taget ekstra klasser i ferietiden for at blive hurtigere færdig med skolen.
Jeg er utrolig glad for at han valgte at komme til Danmark der for 2 år siden og igen her og nu, da jeg altid har følt at jeg ikke rigtig har kendt den del af familien.

Blod er tykkere en vand, og det kan man virkelig mærke at Howland lever efter.

søndag den 31. juli 2011

Planlægning af Interrail

Langt og hårdt arbejde har det været at forberede hele europa turen. De ting som skulle gøres var; tog reservationer og hosteler.
Jeg begyndte allerede at planlægge 2-3 måneder før at det hele skulle finde sted. Reservationerne var nok det sværeste da man ikke kan gøre det på en hjemmeside. Vi skulle nemlig kun reservere pladser, ikke købe billetter, så jeg gik ind og så hvilket firma der samarbejdede med interrail og skrev dem en mail med detaljer over hvilke toge vi ville bruge osv.
Mens de var igang med at gennem arbejde det og reservere pladserne, var min værtsmor utroligt bekymret for at der overhovedet ikke var fremskridt. Hun blev ved med at fortælle mig at jeg skulle tale med dem, og jeg blev meget frustreret da jeg ikke kunne få beskeden igennem til hende, at de var igang og at vi bare skulle vente. Grunden til hendes bekymring var at hendes søn, Carlos, også skulle med og forståeligt nok, hvis det ikke skulle lykkedes at få alt i orden ville hendes søn ikke havde et sted at være i 3 uger. efter nogle uger fik jeg så en mail om at alt var i orden og at de ville blive sendt til Estland, da Carlos og Eric ville tage fra Talinn til Stockholm og derefter til København og havde brug for reservationer. Billeterne ankom i Danmark. Heldigvis var der ingen problemer med at købe nye reservationer og de var næsten samme pris.
Så var der hostelerne, her skulle der reserveres og betales 10% som reservations gebyr (de blev fratrukket senere) og ligesom med togene var der kaos i Monterrey med dette af de samme grunde. Vær gang at jeg kiggede på hosteler og fandt nogle gode var de næste gang allerede blevet reserveret, så da jeg endelig havde fået tilladelse af min far kunne jeg begynde at finde hostelerne.
Alt turistinfo fandt vi på spottet. Vi spurgte receptionerne i de forskellige hosteler og så så også alt det vigtigste i de forskellige byer, i betragtning af at vi i gennemsnit kun var i hver by 2 hele dage, og vi tog ud hver aften for at tage på diskotek eller bar.

Paris

Åhhh Paris... jeg er blevet forelsket i den by!!! Heldigvis så jeg ikke alt der var at se da der er så meget og jeg kun var der i tre dage.
Vi startede med at ændre vores tog billetter fra Brussels da Eric (han har boet i Paris i et år, ligesom mig) gerne ville se sin kæreste, som han havde fået i løbet af året. Vi ankom til Paris og tog afsked til Eric, hvorefter mig og Carlos tog over til hostelet. Hostelet var meget specielt, ihvertfald anderledes end de forrige 3.
Det første hostel var stille og roligt, dog var der en bar og restaurant så stemningen var i top. Jeg brød mig utroligt meget om det da alle menneskerne var imødekommende og venlige.
Det andet hostel var en KATASTROFE!!! det føltes som et hospital. De ansatte var overhovedet ikke serviceminded og folkene vi boede med var virkelig respektsløse.
Det tredje hostel var et hus xD det var en ældre mand og hans teenage søn som havde et for stort hus og derfor valgte at leje nogle af værelserne ud. Det var simpelthen så hyggeligt! vi sad flere gange og talte med ejeren om hvordan det var at havde et hostel mm.
Så kommer jeg til det hostel der var i Paris. Det var utroligt komercielt. det havde en bar (der desværre lukkede kl. 01:00) og et diskotek (som var utroligt småt, alt for varmt og musikken var for lav). Det føltes virkelig som at på et hotel i sunny beach :P (et kendt rejsemål for unge der vil drikke hjernen ud), dog følte jeg mig meget sikker da for at bruge elevatoren og trapperne skal man havde et nøglekort, så der var kun folk fra hostelet på gangene.
For at vende tilbage til den originale historie, ankom mig og Carlos til hostelet (uden Eric) og checkede ind. Vi havde aftalt med Eric at vi ville mødes næste dag kl. 07:00 da hans kæreste skulle til sydfrankrig tidligt om morgenen. kl. 09:00 vækker Carlos mig og siger at kan ikke er kommet tilbage, jeg siger til ham at Eric kommer når han kommer. det samme sker kl. 10:00 hvor jeg siger til Carlos at han burde gå i seng og få sovet en times tid til og så tager vi afsted. Eric ankommer så kl. 11:00 og er pisseglad og siger han havde det super fedt og han mødte nogle venner som han var sammen med om morgenen, og at gik rundt alene i et par timer for at nyde Paris. Det blev Carlos så pissesur over at høre. Ikke fordi han var kommet for sent, men mere fordi at han hverken havde fortalt os noget, eller sagt undskyld. Han gad ikke at indrømme det, men jeg tror ærligt talt at han varpissenervøsforham (håberikanlæsedet men jeg giderikkehaatminværtsmorserdette). Carlos har virkeligt arvet den side fra sin mor, at han siger det nok ikke, menhanbekymrersigutroligtmegetforsinevennerogfamilie.

tirsdag den 26. juli 2011

Hjemme igen igen

Så er ligger jeg nu igen i min egen seng efter endnu et eventyr. På et helt år har jeg nået at være på et udveksling år i Mexico, været på Roskilde Festival og tage en Eurotrip med to mennesker som jeg knap kendte. Vi forlod Danmark d. 14 juli og tog til Berlin. Vi checkede ind på hostelet efter en LANG tog tur og valgte at vi ville ud i byen for at feste, da vi havde hørt at Berlin har nogle vilde fester... rygterne er sande :).
Vi forlod hostelet kl. 02:00 efter en lille lur fra kl. ca. 22:00 til 01:00, og tog metroen til en klub vi havde fået anbefalet af vores receptionist. Vi ankom kl. 03:00 og det var virkeligt et underground sted, vi skulle først ind af en gårddør og derefter ned af nogle trapper. Man fik virkeligt indtrykket af Berlins festliv. Grunden til at vi tog afsted så sent var ikke fordi vi var dovne, men rettere fordi vi havde fået af vide at festerne ikke starter før 02:00 tiden, og man gider jo aldrig at være de første. Vi endte med først at komme hjem ved 07:30 og man hvor var vi smadret!!!
Udover festerne i Berlin, var jeg utroligt skuffet... Ja Brandenburg er smuk og man får en klump i maven nå man går igennem mindemærket for de dræbte jøder, men byen er overhovedet ikke charmerende på nogen måde. Man føler at folk er ligeglade med hvordan byen ser ud.
Derefter tog vi til Amsterdam... SUPER FLOT BY!!!
dog meget kedelig :/ Alle diskotekerne og barene var alt for komercielle, der var vitterligt intet at lave efter kl. 01:00 (udover at gå rundt på red light district og se på damer xD). Hostelet var også lort så der gad man heller ikke at være. Men heldigvis tog vi på Heineken museet og Van Gogh Museet, som begge var meget interesante.
Brussels var meget smuk, men ligesom Amsterdam var der ikke meget at lave. Heldigvis var den eneste fulde dag vi var der en national dag, så der var mange fester igang. Vi mødte 2 "ældre" (35-40) par på en cafe, og de spurgte om vi ikke ville havde en rundvisning, vi sagde pænt ja og de viste os alt der var værd at se der. De inviterede og nogle øl og efter to stykker halvelitres 9% øl, var jeg gået hen og blevet beruset, så vi valgte at smutte hjemad da det på dette tidspunkt var "sent" (02:30, som åbenbart er sent i Brussels). Vi tog videre næste dag.
Jeg synes at Paris fortjener sit eget indslag, så det kommer i løbet af de næste par dage.

onsdag den 13. juli 2011

Eurorailing!

Mellem d. 14 og d. 26 er jeg på en europa tur med to Mexicanere. En af dem min værtsbror, den anden en udvekslings student som har været i Paris i et år.
De ankom allerede til Danmark d. 10 juli (som rent faktisk var før tid da der skete noget lort med togbilleterne) så jeg har de seneste dage vist dem rundt i København.
Nå ens venner fra Mexico er i Danmark kan man virkelige mærke de store forskelle mellem kulturene. Fx går de så ufatteligt langsomt!! Det er uhyggeligt. Vi kan gå på strøget med nogle af mine venner og os danskere bliver konstant nød til at stoppe op og vente på dem. Også bare attituden omkring livet er så fjern for vores. De tager alting med ro og nyder virkeligt nuet (hvis de ikke keder sig) mens at vi danskere har det med at hele tiden skal have planer og være på farten.
En ting som jeg både elsker og hader må nok være at ingen af mine venner fra danmark taler spansk, så jeg sidder ligesom en bro mellem dem og oversætter da folk tror at de taler om dem, hvis de taler et sprog de ikke forstår (det er for det meste sandt xD) men jeg føler mig virkelig som en tolk og det er lidt trist at danskerne sidder og snakker dansk mens mexicanerne snakker spansk.
Anywho, så tager vi til Berlin 0m nogle timer så det glæder jeg mig sq til!!!

Vi ses d. 26 juli Danmark!

Roskilde

Total kulturchok.... at gå fra Mexico, et sted hvor at man har en forhøjet respekt for kvinder, hvor man ikke kan være ude på gaden efter kl. 12 og alle taler spansk, til Roskilde Festival.
Jeg var jo knap nok kommet hjem før at jeg tog afsted, som sagt i tidligere blog kom jeg hjem fredag d. 24 og tog på roskilde d. 25. De ting man så der var virkelige så langt fra de ting som jeg har været vant til i Mexico, såsom kvinder der sætter sig hen i pishegnet og pisser, det ville være totalt utænkeligt derovre.
Udover det oprindelige kulturchok, gik det meget hurtigt for mig at vende mig til det, det var bare en ny type hverdag igen igen. Nå man har skiftet sin hverdag på så mange måder, som jeg har, så begynder det at blive en rutine om hvordan man tilpasser sig i de nye omgivelser og opfører sig derefter. Selfølgelig hvis at jeg tog til Kina eller lignende skulle jeg starte helt forfra med at lære og det tager selfølgelig tid, men på roskilde som ligger i danmark, hvor jeg i forstår tankegangen mere eller mindre, tager det ti minutter at komme mig over det oprindelige kulturchok. Jeg ved ikke om det er en god ting da jeg næsten aldrig får de der store øjeblikke som andre (specielt børn) får, men stadigvæk giver det mig store chancer at fordybe mig i den nye kultur og ikke fokusere alt for meget på forskellene.
Så til at vende tilbage til Roskilde, var det super fedt, specielt at arbejde der. Jeg fik utroligt meget ud af det da jeg skulle vide meget om pladsen for at svare på spørgsmål, skulle jeg jo selv finde ud af det først og det gav mig en general viden om alt på pladsen. Så mødte jeg også en del nye mennesker, som jeg stadigvæk snakker med :D
Alt i alt en fed oplevelse som jeg gerne vil opleve igen!!!

søndag den 10. juli 2011

Tilbage i Danmark

Mit første indlæg fra Danmark.
Afskeden var utrolig mærkelig, da jeg både var sindsygt glad og samtidig utrolig ked. Jeg kom til lufthavnen sammen med min familie, og de fleste af mine venner. Vi ankom meget tidligt så jeg havde tid til at sige ordentligt farvel til allesammen. Men da tiden nærmede sig og jeg blev nød til at gå gennem security, kom der en sten i maven. Jeg gik igennem security og ligesom i en film stod jeg på rulletrapperne, vendte mig om og vinkede. Det var en passende slutning til et år fyldt med latter, tårer og en masse oplevelser. Jeg græd ikke... ihvertifald ikke før jeg var kommet op i flyet mod Mexico City og var begyndt at læse et mexicansk flag som alle mine venner havde skrevet en hilsen på.
Jeg ankom til lufthavnen i Danmark og overvejede at efterlade min kuffert så jeg kunne smutte ud til min rigtige mor som ventede mindre en 100 metre fra mig, mens jeg skulle vente en halv time for at se hende :/. Jeg kom dog ud af terminalen (med kuffert) og så min mor, lillebror, storebror og papfar ventende på mig. Det var fantastisk at se dem igen.
Dagen efter var jeg smuttet ind til min far, desværre var min lillebror og papmor der ikke. Dem så jeg så lørdag d. 2. juli.
Jeg er super glad for at være hjemme, dog savner jeg min familie, alle mine venner og alle de ting som man kun finder i Mexico (såsom maden :D).
Et stort TAK til alle der har været med til at hjælpe mig med mit udvekslings år i Mexico.

onsdag den 22. juni 2011

Sidste dag


Hvor er det kliché at på min sidste dag er det overskyet og kommer nok til at regne.

mandag den 20. juni 2011

Reflektion

Så er mit år i Mexico næsten ovre, og det her bliver min sidste blog indlæg inden jeg kommer hjem. Igennem året har der været opture og nedture (dog flest opture), drama, gode venner og en helveds masse oplevelser, som jeg aldrig vil glemme. Såsom alle de forskellige steder jeg har været; Monterrey, Michoacan, DF, Yucatan, Chiapas og Oaxaca. Alle de dejlige mennesker jeg har mødt; min mor, far, søster, mormor og alle mine dejlige venner. Alle de grænse overskridende ting jeg har gjort; Sprunget fra en 7 m. høj klippeside, spist græshoppere, besteget en vulkan og overlevet usikkerheden i MTY.


Alle de her ting har været med til at jeg har haft et fantastisk år og virkelig har gjort at jeg har følt mig hjemme i det her å så fremmede land (for ikke at sige kultur).


De ting som jeg kommer til at savne ved Mexico:

Familie og venner selfølgelig, frokost som hovedmåltid, tortillas, alt andet mexicansk mad og den måde min mormor laver det, varmen (tror jeg nok, da jeg er døende lige nu), udsigten fra mit værelse over Cerro de la Silla, hjulbenene, inkøbscenterne, respekten som mænd har overfor kvinder, hvordan folk behandler dig som en nær ven efter kun 5 min, aldrig at føle sig udelukket osv. osv. osv.


De ting jeg har savnet ved Danmark:

Sikkerheden, uafhængighed (mht. transport), kulden, skolesystemet, vennerne og familie, havet, parkerne osv. osv. osv.


Jeg er virkelig blevet forbløffet over hvor hurtigt venskaber kan dannes. Idag var min sidste dag hos Programas Internacionales UdeM, og selvom jeg kun har været der i ca. 1.5 måneder sagde alle mine medarbejdere grædende farvel til mig, og sagde at jeg selfølgelig kommer og besøger dem, om de selv må betale for min flybillet.


Men for at være ærlig glæder jeg mig nu også til at komme hjem. Et af de ledende faktorer må nok være usikkerheden, selvom jeg selv syntes at det er latterligt at noget, som jeg ikke engang har indflydelse på, ville give mig lyst til at tage hjem. For nogle dage siden fandt de 34 myrdede (halshugt, hængt eller på anden måde såret) over hele byen. Det her er blevet normalt for mig at høre og det gør mig sq ærligt talt meget ked af det. Jeg vil tilbage til Danmark og ikke bekymre mig om at min vens mor, far eller dem selv blivet fanget midt i et skyderi!!


Men for at resumere mit år i 2 ord: FOR FEDT!!!!


Tak til jer allesammen for at havde givet mig så meget støtte gennem dette hårde år, og glæder mig til at se jer allesammen!!!

onsdag den 15. juni 2011

The concept of money

En af de ting som jeg har stornydt herovre, har været at alt er ca. halvt så dyrt. En dåse cola koster 7 pesos, og i Danmark koster den ca 20 pesos. Det har betydet at alt har været en hel del billigere for mig. Dog er alt UTROLIGT dyrt for mine venner. I Danmark er gennemsnits lønnen for en der er under 18 er 80 kr. i timen (182 pesos) mens i Mexico er den helt nede på 9 kr. i timen (20 pesos). Hvis man skulle sammenligne dem ville det betyde at danskerne får 182 pesos til at købe noget der koster 20, altså forholdet er 9.1 mens mexicanerne får 20 pesos til at købe noget der koster 7 pesos, forholdet er derfor i lig med 2.9. For at sige det mere præcist tjener de unge i Danmark 3.14 gange mere end de unge mexicanere.
Min pointe med det her var for at forklare hvordan mexicanere ser på penge. Da de skal arbejde længere tid på at opnå den samme mængde som danskerne, værdsætter de dem langt mere. I mit hus fx bliver der aldrig smidt mad ud, og hvis der gør bliver min mor utrolig sur.
Jeg synes det har været dejligt at kende folk som virkelig værdsætter vær eneste mønt, da det har lært mig at være mere eftertænksom med de penge jeg tjener/modtager og ikke bare bruge dem på alt det ragelse jeg har lyst til, men mere til hvad jeg har brug for.

mandag den 13. juni 2011

Gymnasie Graduering

Jeg lovede jo at jeg ville skrive om gradueringen, hvori jeg deltog sidste torsdag.
Jeg var blevet inviteret af min kusine "Fernanda" til at tage til hendes graduering, som hendes "date". Da det var et formelt arrangement, blev jeg nød til at leje et jakkesæt og købe Fer (Fernanda) en gave.
Vi ankom til begivenheden og da alle forældrene havde sat sig ind i lokalerne, blev studenterne kaldt ind en efter en med deres partner. Studenterne gik op på en platform da deres navn blev råbt op, mens de inviterede ventede ved trappens fod på at de kom ned, Fer kom ikke ned da hun skulle. Heller ikke gangen efter.... eller derefter. Fer havde haft problemer med at betale for eventet, så det havde endt med at arrangørerne gav hende 2 billetter nogle dage inden gallafesten. Pga. dette havde der været forvirring med listen og hun blev derfor kaldt op sidst.
Da alle fra hendes klassetrin var kommet indenfor, dansede vi en sang og efterfølgende satte vi os ned ved de borde vi havde fået angivet.
Da hele årgangen havde kommet ind og danset, var det tid til en dans med mor/far. En dans hvor de graduerende danser med deres mor eller far.
Maden bestod af 3 retter. Kvaliteten var som alt andet catering mad... kedeligt, men ikke dårligt. I løbet af aftenen fik vi danset en del og vi blev hentet kl. 01:00 hvorefter vi blev kørt hjem for at skifte.
Efter en graduering er det en tradition at havde en "Torna" (afterparty). Der var en del forskellige, men den mig og Fer tog til var ude på en "quinta" (en form for sommerhus, men større), her dansede vi og havde de pissesjovt. Det endte med at vi kom hjem kl. 09:00 om morgenen.


Ps: nu er der kun 10 dage til at jeg kommer hjem :/

mandag den 6. juni 2011

Graduering

Jeg er blevet inviteret til en graduering d. 8 juni altså onsdag, så jeg skriver en blog på torsdag om hvordan de fejrer det her i forhold til danmark

Vancouver

Idag da jeg var inde hos UdeM Programas Internacionales, var der en af dem som arbejder derinde som havde fødselsdag. Vi sad allesammen inde i møde lokalet og talte om en del forskellige ting. Det emne som interesserede mig meget var at 4-5 stykker af personalet havde været på en foretningstur til Vancouver, Canada. De talte om alle de forskellige ting de havde lavet og om hvordan deres fremvisninger havde gået. De talte også om bus og tog systemer og om billetkøb. De talte om hvordan det kan være at de købte deres billet og ikke blev checket en eneste gang. Deres konklusion var at i Vancouver var det del af kulturen at staten har tillid til deres folk og alle betaler som følge af dette.


Det fik mig til at tænke om Danmark. Jeg kan huske at min far altid har fortalt mig at jeg skal købe togbillet selvom at jeg er sikker på at jeg ikke bliver checket og folk i Danmark køber normalt også deres billetter (selvfølgelig er der dem som ikke gør det). Det har forsaget at DSB ikke har så mange kontrolører i togene og specielt ikke i busserne. Jeg er i alt blevet checket i en bus 2 gange i mit liv, og jeg har taget en del buser. Det er enten det der er grunden, ellers er det at DSB ikke gider bruge penge på at hyre flere folk xD.


Da de havde talt om at tillid var der i Vancouver og det er grunden til at folk betaler, reflekterede de over Mexico. De sagde at her er det hvordan man kan slippe afsted med at betale så lidt som muligt, og derfor bliver man altid kontrolleret i togene (jeg har ikke selv taget et tog herovre, så det jeg skriver er baseret på hvad jeg hørte fra mine "kollegaer").

søndag den 29. maj 2011

Første drama i Cancun.

Igår ankom vi til Cancun. Super fedt vejr!!! Vi tog til et lille hotel i den næst største by i Yucatan (halvøen i den sydlige del af Mexico). Igår nat var der en del folk som valgte at skifte værelse... uden tiladelse. Det fandt de "ansvarlige" så ud af og blev ikke bare sure, men utrolig skuffede over. De talte med de elever som havde skiftet værelse og om hvordan at de ansvarlige følte at de havde både skuffet og bedraget dem.


Jeg kan godt forstå de ansvarlige, at de blev sure, men en ting som jeg blev forundret over, var at de blev mindre sure på dem som på den sidste ferie drak, end på dem som skiftede værelser. Jeg tror at grunden til det her kunne være at de folk som gjorde det, var folk som de ikke havde forventet ville gøre det. Det var ikke de samme som havde drukket, men rettere folk som er velopdragne og altid opføre sig godt både på ferierne og hos deres værtsfamiler.


Deres straf var dog ikke så stor som dem der drak. De var blevet forbudt at forlade dette hotel, men dog vil de tale med dem snarest og muligvis er straffen fjernet imorgen nå vi skifter hotel.

torsdag den 26. maj 2011

Indlæg om hvordan i ved at jeg har været i Mexico

En lille ting jeg fandt hos en af mine venners blog:

You Know You’ve Studied Abroad in México When…


You’ve realized there’s more to Mexican food than tacos
You think one dollar for a beer is expensive
When you appreciate hot salsa on your Pizza
When you are able to distinguish Cumbia from Salsa
You went an entire winter without seeing any snow
Your hometown and college town survived snowpocalypse 2011 and you didn’t see one flake of snow
Your name is gringo/a
Your classes never start on time
You’ve probably accidentally failed a greeting kiss
You’ve realized the INTENSELY fast speed you probably used in your home country
You know what ahorita and al rato mean
You come back to the states and find you still have little to no regard for other drivers on the road.
When you can explain to someone what “Mexican time” is
When shrimp in your beer makes sense
When 7 or 8 of your friends want to go somewhere and try to decide which two cars to take and your first instinct is “we can all fit”
You have an appreciation for busses in your home town
When agreeing on a meeting time means absolutely nothing!!!!!
You use salsa inglesa and catsup on your pizza
You know you’ll never be able to eat American Mexican food again
There are some words you can only say in espanol because you’ve forgotten how to say them in English
You wiggle your pointer finger at people when you agree with them or saying yes
When you know what it means to ask for “limon” or “jamaica” at a Pemex
When it is necessary to eat half a kilo of carne al pastor after a night out
When you don’t even blink when you see armed guards
When youre talking with friends and you say weyyy at the end of each sentence
When you’re so much more relaxed about life
...You’ve had one freaking amazing study abroad experience!

tirsdag den 24. maj 2011

Onkel... Tante?? og om venne forhold

Her i Mexico er ens venner VIRKELIG gode venner, man kan altid stole på dem og ligegyldigt hvad der sker bliver man tilgivet... Hvis de virkelig er ens venner. Har haft en del personer som jeg troede var mine venner, som derefter ikke har taget kontakt til mig. De ting sker jo ikke kun i Mexico, men da der skal gøres meget for at besøge hinanden her, er det nemmere at glemme, hvis de ikke betyder en helveds masse. Jeg har dog været heldig at anskaffe mig en del gode venner (som sagt i tidligere indslag), og uden dem ville det være utroligt trist at bo her.

Dog føler jeg mig utrolig afhængig af dem... specielt dem med bil. Hvis jeg vil tage hjem til en ven, eller tage hen til indkøbscentret osv. bliver jeg nød til at tage en taxi. Efterhånden koster det mere og mere plus at der ikke altid er ledige taxier. Det er utroligt frustrerende at jeg ikke kan gå over til en vens hus, eller i det mindste cykle. Hvis man spørger de unge her i Mexico bemærker de det næsten ikke. Men idag, da jeg var hjemme hos Cesar, fandt jeg ud af at hans bils gearkasse var smadret og han ville ikke havde bilen indtil fredag. Han var DEPRIMERET!! Det er som man siger; man ved ikke hvad man har, indtil at man mister det :(

Udover det er der en "mærkelig" (for mig) vanne her. Alle de unge kalder deres gode venners mødre for tanter, og deres fædre for onkel xD. Det er stadigvæk svært for mig at finde ud af hvornår det passer ind korrekt og hvornår jeg burde sige "senora" (frk.). Men selvom jeg siger forkert har jeg altid mit trumpkort... "El es danés" (han er dansk) :D

mandag den 23. maj 2011

1 måned tilbage :(

Så er det blevet d. 23. maj. Det betyder at der er mindre en 1 måned til at jeg sidder på et fly på vej mod lille Danmark.
Da der er så lidt tid tilbage, tager jeg enhver mulighed for at være sammen med venner, som jeg kan. Det betød at i sidste uge mandag til onsdag tog jeg på "arbejde" og kom hjem ved 5 tiden og slappede af. Derefter sammen med Cesar eller lignende.

Dog var torsdag til søndag sprængt fyldt med planer. Torsdag tog jeg sammen med nogle gode veninder og deres brødre til den anden ende af Monterrey for at se en danse show med traditionelle mexicanske danse, hvor en af mine veninder deltog. Det var en kulturel oplevelse at se alle de forskellige typer danse der er i Mexico, alt fra den cowboyede danse stil i norden, til den mere farverige stil i syden. Derefter kørte vi hjem, og på vejen for vi vildt. Og jeg kom en lille time senere hjem en forventet.

Fredag morgen tog jeg over til min skole (ikke der hvor jeg arbejder) for at sige farvel til alle mine lærere og nogle enkelte venner, som jeg ikke regner med at se mere. Det tog godt 3 timer, og da vi var færdige tog vi hjem til Danika og spiste molletes. Molletes (ll udtales som j) er et stykke brød med bønder, ost, mexikansk chorizo og guacamole. Mmmmm det smagte virkeligt godt. Jeg tog derefter hjem og gjorde mig klar, da jeg skulle på restaurant i den anden ende af byen... igen.

Lørdag vågnede jeg ved 11 tiden da jeg var kommet sent i seng efter at havde taget i byen med vennerne. Om aftenen tog jeg en 18 års på en restaurant. Igen super lækker mad :D. Da vi blev færdige ved 12 tiden (kan ikke være ude i byen senere da det bliver farligt) tog jeg hjem til cesar og så en film. Der overnattede jeg så.

Søndag tog jeg hjem ved 12 tiden fra Cesars hus og havde derefter ca. 2 timer til at vaske bilen og gøre mig klar. Jeg havde nemlig planlagt at spille paintball med nogle venner senere på dagen, og Danikas forældre ville hente mig kl. 2:30. Vi tog afsted og spiste hos danika og kørte ud til paintball banen. Vi havde planlagt det hele med 4 andre fyre, men de havde ankommet i et helt andet sted, så det blev kun Danika, hendes bror, Anna Silvia, hendes bror og mig. Det var rimeligt sjovt, men stedet var rigtigt dårligt og mit gevær gik hele tiden i baglås :'(. Vi tog hjem til Danika og der ankom en af mine klassekamerater. Han havde dumpet matematik så han havde spurgt mig om jeg kunne hjælpe ham da han havde sin eksamen idag (mandag 23). Det endte så med at jeg overnattede hos ham for at hjælpe :).

Idag kom jeg så hjem om morgenen for at tage ind til UdeM San Pedro og hjælpe til derinde.

mandag den 16. maj 2011

Frivilligt arbejde i "Programas Internacionales"

Hej allesammen

Jeg er nu blivet færdig med skolen og eksamener så jeg havde ikke rigtig noget at lave.
Derfor startede jeg med at hjælpe til hos "Programas internacionales" (Internationale programmer), som er det kontor i UdeM som sender og modtager folk på udvekslings år. Mit arbejde er lidt ligesom en assistent blandet med konsulent. Vi sidder og diskutere hvordan man kan gøre tingene bedre i UdeM's udvekslings programmer. Vi har blandt andet talt om den lejr jeg tog til 6 år i træk; "Concordia Language Villages". De lød super interreseret i at sende folk derover, så det kan jo være at UdeM og CLV kommer til at have forbindelser i fremtiden pga. mig :D

Derudover er der en kæmpe konference om internationale studenter i København i år og en del fra UdeM kommer og besøger København og de har bedt mig om at vise dem rundt.

Det er en virkelig fed fornemmelse at jeg er igang med at skabe kontakter og muligheder for mig selv i fremtiden. Hvis jeg skal være ærlig er jeg utrolig stolt af mig selv (jeg ved godt at det lyder arrogant, men man har sku lov til at være stolt af sig selv en gang imellem xD).

Udover det, har jeg mit eget kontor :D, da der er en af de fastansatte som er på orlov, har jeg "fået" hendes kontor. Jeg føler mig virkelig sej ;).


mandag den 9. maj 2011

Familie forhold

Jeg har lige haft en samtale med min værtsmor om familie forholdene i Mexico. Hun gav mig et eksempel: da min søster var syg med halsbetændelse og skulle få sine mandler opereret ud, var hele sin familie utroligt bekymret og de besøgte hende (dem som kunne). Altså selv de mindste ting der sker, på godt og ondt, er familien der. Og man er utrolig forsigtig over ikke at fornærme dem og man taler aldrigt dårligt om dem bag deres ryg.
Hvis man så ser på Danmark, så har vi jo også selvfølgelig en kontakt mellem familien, men overhovedet ikke på samme måde. Man kan sagtens sidde sammen med nogle venner og være pissesur på et familiemedlem og tale lort om dem, uden at dine venner ser ned på dig.
Får at være ærlig er det virkeligt dejligt at havde de her tætte bånd mellem alle i ens familie, dog er det svært at komme ud med frustrationer hvis man har været op at skændes med dem.

lørdag den 7. maj 2011

Cesar


Igennem de seneste næsten 9 måneder har jeg haft en virkelig god ven, der hedder Cesar. Jeg mødte ham den første weekend jeg var her, i den første fest jeg tog til. Jeg havde ankommet tidligt sammen med min værtsbrors bedste ven, Claudio, og begyndte at tale med Cesar (da han talte engelsk). Han virkede som en super flink fyr, men vi blev ikke venner til den fest. Det endte med at han gav mig sit nr. da jeg tog hjem.

Nogle uger efter havde jeg ikke noget at lave, så jeg ringede til ham og han havde nogle venner på besøg så han inviterede mig til at deltage. Og siden da har han været min bedste ven herovre. Han er virkelig sympatisk og "down to earth", og han er en af de mennesker man kan tale med alt om.

Han er medlem i et band som hedder "Los Vulbos". Jeg er blevet gode venner med alle i bandet. De er faktisk rigtig gode, og jeg er blevet hooked på en af deres sange (Jeg kan ikke sætte den op da de er i gang med at lave deres debut album).

Hans kæreste, Ana Itzel eller Puuca, er også en af mine gode venner og de har været sammen i godt 5 måneder. Dog har han haft en del problemer med hende, da Cesar er en utrolig romantisk fyr og fuldstændig forelsket i hende, giver han, og gør alt for hende. Han bliver dog ofte trist over at hun gør ting som sorger ham. Og det er småting som hun gør der virkelig gør Cesar ked af det. Han ville nemlig aldrig gøre de ting mod hende så han føler at hun ikke føler det samme for ham, som han gør for hende. Jeg tror dog at hun gør, men viser det bare på andre måder. Under alle omstændigheder er de virkelige søde sammen og jeg håber de forbliver sammen for altid.

Min værtsmor, Ericka, er faktisk gode venner med Cesar og taler en del med ham. Hvis han har brug for råd, spørger han altid hende. Det er virkelig mærkeligt for mig, da jeg ikke er vant til at mine venner også er venner med min familie. Ikke desto mindre er det faktisk en utrolig dejlig ting, da jeg kan invitere ham over til aftensmad med os, og vi sidder allesammen og snakker om alt muligt forskelligt.

torsdag den 5. maj 2011

Skole Afslutning og Cancun


Hej allesammen

Min skole er (desværre) ved at slutte. Jeg mangler imorgen, fredag, og mandag (eksamen). Eksamen er en spansk stil, så wuptidu xD det bliver nok sjov og ballade. Igår, som en afslutning af semestret, havde vi en udflugt til en ranch med svømmepool og en masse andre ting. Jeg er blevet godt solbrændt, da jeg glemte at bruge solcreme :P.

Nu da skolen af ovre har jeg en helveds masse fritid, så min mor har arrangeret at jeg tager ind til universitetet og hjælper til hos udvekslings programerne. Har ingen ide hvad de indebærer, men håber det bliver sjovere en skole. Det kan umuligt blive kedeligere da jeg hader at sidde passivt til og lytte. Så er det jo langt federe at gøre noget, også selvom det er slavearbejde xD.

D. 28 maj - 5. juni tager jeg til Cancun med YFU. Det bliver vildt fedt da vi skal ligge på stranden, se mayanske ruiner (Chichen Itzá) og andre mexicanske ting (ved ikke rigtig hvad de har tænkt sig at gøre ved os).

Savner jer allesammen og vi ses snart

Fra Tuxtla Gutierrez til Lagunas til San Cristobal


Hej allesammen :D

Så er der kun 7 uger til at jeg sætter kursen mod Danmark.
I løbet af året har jeg rejst en del. Har været i Mexico City, Michoacan, Chiapas og Oaxaca. Min næste rejse bliver til halvøen Yucutan.

Chiapas og Oaxaca, som ligger i syden ved grænsen til Guatemala, besøgte jeg i påskeferien (14-25). I de 11 dage jeg var der boede jeg hos en veninde fra Finland, som hedder Petra, og hendes værtsfamlie. I Tuxtla (hvor hun bor) tog jeg for første gang en offentlig bus i Mexico :D. Jeg har ikke kunnet gøre det i Monterrey pga. usikkerhed. Vi kørte rundt i byen og så nogle forskellige steder, såsom et sted hvor vi kunne se hele byen, en park med en masse boder og forskellige indkøbscentre.

Efter nogle dage tog vi til Lagunas i bus med Petras værtsmor. Det tog fem timer... -.- . Da vi endelig ankom var det bagende varmt. Heldigvis var jeg så klog at putte solcreme på hver dag om morgenen, så jeg ikke blev brændt. I Lagunas, Oaxaca, boede vi med Petras mormor, tanter, kusiner, fætre og en anden udvekslings student fra Schweiz som hedder Nuria. I Lagunas bor der ca. 4000 mennesker, så der er virkeligt intet at lave!!! der er en pool, en bakke og is :D det er alt der er. Der var vi så nogle dage uden at lave det store, dog var det dejligt at slappe af og nyde det gode vejr.

Før vi tog hjem til Tuxtla, tog vi til en strand i Chiapas. Vandet var stille, mudret og utroligt varmt. Men det var super fedt at få lov til at se stillehavet :).

Efter en dag tog vi så hjem til Tuxtla. Vi gik tidligt i seng fordi vi skulle ud af døren kl. 7:00. Petras værtsfar, Julian, er en baseball træner for et professionelt hold (dog ikke særlig kendt) og de skulle spille i San Cristobal. Så vi vågnede tidligt og smuttede over til en bus som ville køre os, sammen med holdet, til San Cris. Da vi ankom Petra, Nuria og jeg på noget sightseeing. Vi fandt det hus hvor min værtsfar, Carlos, boede i da han var lille. Vi besøgte et markedsplads og nogle kirker. San Cristobal er en turist by så der er massere af ting at se.

Da jeg fløj tilbage til Monterrey, skulle det første fly lette kl. 12:45. Det blev en time forsinket og jeg nåede ikke mit andet fly. Det resulterede i en masse ballade med bagage og ny flybillet. Jeg kom dog hjem, med en forsinkelse på godt 4 timer :(

mandag den 21. februar 2011

Politi?? Politi!!!

I lørdags havde jeg en lidt anderledes oplevelse.
Dagen startede med at nogle af mine venner og jeg tog over til en restaurant for at se en fodboldkamp, mellem "Tigres" og "Rayados" (lidt ligesom "Brøndby" og "FCK"). Vi havde det super sjovt, og da kampen var færdig tog mig og Cesar over til hans hus. Kl. ca. 9:00 smuttede vi over til mine gode ven Claudios 17 årige fødselsdags fest. Der var live band, omkring 40 mennesker og en del fulde mennesker. Kl 9:40 kørte en koloni politibil forbi, uden at stoppe eller noget. Kl. 10 kørte min værtsmor og værtsfar forbi (de havde været på besøg hos noget familie) for at sige hej til mig og mine venner (de er super tætte). De tog så afsted lidt efter.
Indskud: I løbet af de seneste år er Monterrey blevet mere og mere usikker. Derfor bliver fester for det meste holdt i private hjem. Denne fest var udenfor.
Ca. 30 min. efter mine værtsforældre var taget afsted kom der en politivogn kørende, og mig, som ikke er vant til hvordan man reaktionerer når en politibil køre hen mod dig i Mexico, tænkte følgende: "Hvorfor kommer der en politibil kl 10:30 i en koloni? DER ER EN POLITIBIL!!!" Hvorefter jeg ser at to betjente hopper ned fra vognen og alle de unge begynder at løbe hen mod garagen. Jeg af ren refleks følger efter massen.
Der blev "anholdt" 4 mennesker (inklusiv 1 pige), 3 af dem mine venner. Heldigvis slap de afsted med at miste 600 pesos og en gammel telefon udem SIM-kort.